Der findes mange forskellige slags korn. Lidt ligesom æbler har forskellig farve, form og konsistens, så er det ligedan med korn. Men jeg opdeler overordnet i 3 kategorier:
HVEDETYPER som bl.a. er ølandshvede, spelt, kamut, durum, enkorn, emmer, guldblomme, purpurhvede, darlarhvede, indigohvede og manitoba.
ALLE DE ANDRE som bl.a. er rug, svedjebrug, havre, byg, nøgenbyg, ris, og majs.
FRØ som bl.a. er quinoa, boghvede, amarant, hirse, sesam, birkes, hørfrø osv.
Frøene er sin egen gruppe og bliver mest brugt til at tilføje smage og dufte til brødet.
Kornene er, uanset gruppe, opbygget på samme måde. Fordi kornet har egentlig til formål at videreføre plantens gener. Det er bygget til at kunne falde ned på jorden, når det er moden, og så ligge der indtil vandforhold og temperatur er rigtige. Så begynder der en spirring fra kimen hvor forskellige enzymatiske processor går i gang, og via frøhviden har kornet energi nok (man kan kalde det en "madpakke") til at etablere nogle rødder og kimblade. Så kan planten optage energi fra solen og næring fra jorden for at vokse sig stor.
Du kan sagtens variere dit korn, bare du holder dig i samme kategori. Så almindelig hvede kan godt udskiftes med darlarhvede blot det er samme formalingsgrad. Ligesom du godt kan koge æblegrød på både gråsten- og ingrid marieæbler. De bliver skønne på hver sin måde.
Klid indeholder fibre og vil derfor suge vand over tid. Det betyder at flere skaller kræver mere vand. De gør brødet tungere og mere tæt i krummen. De dufter og smager af kornsorten.
Kim indeholder fedt og enzymer som vil give brødet mere smag og mulighed for at udvikle endnu mere smag under hævning.
Frøhvide indeholder proteiner som kan danne elastisitet (gluten) og vil derfor gøre brødet mere luftigt. Fordi en elastisk dej kan bedre holde på den luft der bliver genereret under hævning.
Korn er mangfoldigt og kan derfor give i hel verden af forskellige brød.
HVEDETYPER som bl.a. er ølandshvede, spelt, kamut, durum, enkorn, emmer, guldblomme, purpurhvede, darlarhvede, indigohvede og manitoba.
ALLE DE ANDRE som bl.a. er rug, svedjebrug, havre, byg, nøgenbyg, ris, og majs.
FRØ som bl.a. er quinoa, boghvede, amarant, hirse, sesam, birkes, hørfrø osv.
Frøene er sin egen gruppe og bliver mest brugt til at tilføje smage og dufte til brødet.
Kornene er, uanset gruppe, opbygget på samme måde. Fordi kornet har egentlig til formål at videreføre plantens gener. Det er bygget til at kunne falde ned på jorden, når det er moden, og så ligge der indtil vandforhold og temperatur er rigtige. Så begynder der en spirring fra kimen hvor forskellige enzymatiske processor går i gang, og via frøhviden har kornet energi nok (man kan kalde det en "madpakke") til at etablere nogle rødder og kimblade. Så kan planten optage energi fra solen og næring fra jorden for at vokse sig stor.
Du kan sagtens variere dit korn, bare du holder dig i samme kategori. Så almindelig hvede kan godt udskiftes med darlarhvede blot det er samme formalingsgrad. Ligesom du godt kan koge æblegrød på både gråsten- og ingrid marieæbler. De bliver skønne på hver sin måde.
Klid indeholder fibre og vil derfor suge vand over tid. Det betyder at flere skaller kræver mere vand. De gør brødet tungere og mere tæt i krummen. De dufter og smager af kornsorten.
Kim indeholder fedt og enzymer som vil give brødet mere smag og mulighed for at udvikle endnu mere smag under hævning.
Frøhvide indeholder proteiner som kan danne elastisitet (gluten) og vil derfor gøre brødet mere luftigt. Fordi en elastisk dej kan bedre holde på den luft der bliver genereret under hævning.
Korn er mangfoldigt og kan derfor give i hel verden af forskellige brød.
